





Meze 99 Classics Walnut Gold
24 timers support
Betalingsmuligheder
Meze 99 Classics – 2nd Generation
Meze 99 Classics – 2nd Generation er et møde mellem tradition og innovation. De bevarer den varme, indbydende og ikoniske lyd fra originalen, men præsenterer den i en mere præcis, afbalanceret og teknisk raffineret form.
Det er en hovedtelefon, der hylder håndværket, respekterer musikken og er skabt til at blive brugt i årevis.
Highlights
- Forfinet tuning med mere neutral og balanceret lydsignatur
- Matchning af drivere med avancerede algoritmer for bedre stereobillede
- Øget kabinetvolumen og forbedret akustisk kontrol
- Præcisionsforsegling og ny bass-port for ensartet lavfrekvensgengivelse
- Ny, akustisk transparent baffle-konstruktion
- Redesignet ørepuder med clip-on system og optimeret klangbalance
- Håndlavede ørekopper i massivt valnøddetræ
- Selvjusterende hovedbånd i vegansk læder
- Opgraderet OFC-kabel med Kevlar og forbedret fleksibilitet
- Større 7 mm inputsocket kompatibel med både tynde og store stik
- Medfølgende USB-C DAC/AMP til moderne devices
- Fuldt servicevenligt design – alle dele kan udskiftes
Et ikon i forbedret form
Alt det, der gjorde de originale 99 Classics til en klassiker, er bevaret: den varme og indbydende Meze-klang, det tidløse design og den exceptionelle komfort. Men under overfladen er meget nyt. Den interne akustiske geometri er blevet omarbejdet, kabinetvolumen er øget, baffle-designet er mere transparent, og alle samlinger har fået forbedret forsegling for at sikre mere konsistent ydelse fra par til par.
Øget volumen i ørekopperne
Det større indvendige volumen sænker interne resonanser og giver mere kontrol i bassen. Samtidig reduceres stående bølger, hvilket løfter klarhed og definition i hele det nedre register.
Ny baffle-arkitektur
Den omkonstruerede baffle er mere åben og luftig. Reduktion af diffraktion og akustisk modstand foran driveren mindsker højfrekvente artefakter og giver et mere rent og naturligt udtryk.
Redesignet ørepuder for bedre klang og komfort
Ørepuderne er blevet formet om for at øge frontcavitet-volumen og justere klangbalancen i mellemtonen. Clip-on mekanismen erstatter den tidligere stretch-skirt løsning og sikrer perfekt retning, ensartet performance og lettere udskiftning.
Materialer med karakter – ingen to par er ens
Hvert sæt 99 Classics er unikt. Valnøddetræets naturlige variationer i farve, tekstur og åretegning gør, at ingen to ørekopper er identiske. Træet lufttørres langsomt for at bevare sine naturlige egenskaber, hvorefter hver kop CNC-fræses og håndfinishes i en proces, der strækker sig over 45 dage.
Det giver hovedtelefoner, der er lige så æstetisk unikke som deres ejer.
Komfort udviklet over et årti
Det selvjusterende hovedbånd i vegansk læder og den fleksible fjederstålramme gør 99 Classics berømt for sin komfort. Ørekopperne hviler naturligt uden trykpunkter, og vægten er fordelt så jævnt, at de kan bæres i timevis uden træthed.
Vælg muligheder





















